Fordom + Fortid = Straf

Ovenst√•ende formel blev benyttet af √ėstre Landsret i dag i en dum lille b√łdesag om besiddelse af hash i et f√¶ngsel. Var det ikke for den √•benlyse magtarrogance, som retssystemet lagde for dagen, ville sagen ikke v√¶re noget at skrive hjem om.

En god h√•ndfuld fangevogtere (i moderne sprogbrug omskrevet til f√¶ngselsbetjente) stormede en f√¶ngselsgang med henblik p√• at konfiskere ulovlige genstande – typisk mobiltelefoner og narko. Razziaen medf√łrte naturligt noget tumult da samtlige fanger – bortset fra min klient – hastede ud i k√łkkenet for at droppe evt. ulovlige besiddelser p√• gulvet og dermed undg√• at blive knaldet med dem p√• sig.

Min klient blev som den eneste siddende og spiste sin mad. En vogter p√•stod, at han s√• min klient kaste “noget” mod k√łkkenet. Man fandt efterf√łlgende en klump hash. Som vogteren sagde, s√• “fulgte han det, som blev kastet, med √łjnene hele tiden.” Og det blev alts√• kastet af min klient.

N√•r man tager i betragtning, at der var en god h√•ndfuld fanger p√• vej rundt i lokalet – alle med det form√•l at komme af med ulovlige ting, herunder hash, at der var noget tumult og en del uoverskuelighed, at der var mindst 15-20 meter fra vogteren til min klient og omkring 5 meter fra min klient til k√łkkenet, hvor hashen blev fundet p√• gulvet, s√• forekommer det ikke indlysende, at hashen kom fra min klient. Den kunne liges√• godt v√¶re droppet af andre fanger.

Min klient n√¶gtede h√•rdnakket hele vejen til √ėstre Landsret. Der var intet andet bevis end forklaringerne fra vogteren og min klient. Byretten mente, at der “ikke var grundlag for at tilsides√¶tte” vogterens forklaring. En underlig begrundelse m√• man sige. Man ville heller ikke sige, hvorfor man tilsidesatte min klients forklaring. Pointen er, at der var intet, som st√łttede hverken den ene eller den anden forklaring. Logisk set m√• de alts√• begge betragtes som lige trov√¶rdige – eller utrov√¶rdige om man vil.

Der var intet objektivt – ingen kendsgerninger – i sagen, som pegede p√•, at vogteren var mere sandf√¶rdig end min klient. Kendsgerningerne – omst√¶ndighederne omkring hashfundet – tydede efter min opfattelse mere p√•, at andre end min klient kunne have droppet hashen. Den eneste forskel mellem forklaringerne befinder sig alts√• mellem dommernes √łrer.

F+F=S
Det, som ligger mellem √łrerne, betegnes ogs√• som fordomme. Der var jo bare tale om en fange – oven i k√łbet √©n, som tidligere var knaldet for hash i f√¶ngslet. Dommerne valgte derfor at tro p√• vogteren fremfor at tro p√• min klient. Tro er som regel for pr√¶ster. Det h√łrer ingen steder hjemme i en straffesag. Udgangspunktet er, at hvis der ikke findes bevis, skal tiltalte frifindes. Tro har intet med bevis at g√łre. Fortid er ikke ensbetydende med aktuelt bevis og fordom er det i hvert fald ikke.

Efterh√•nden er formlen Fordom + Fortid = Straf meget udbredt i dansk straffepraksis. F+F=S udg√łr et fundamentalt strafferetligt princip, man dog ikke l√¶rer om i b√łgerne (det kommer dog med i min, hvis jeg skriver en). Jeg gjorde mig da heller ingen falske forh√•bninger denne gang. Landsretten afstod i √łvrigt fra at begrunde det n√¶rmere udover at man var enig med byretten. Det udtrykker forresten et andet princip – en h√łjere instans b√łr s√• vidt muligt afst√• fra at begrunde, hvorfor en afg√łrelse fra en lavere instans stadf√¶stes. Ogs√• selv om afg√łrelsen fra den lavere instans ikke er s√¶rlig godt begrundet.

Fire måneder for knivstik Рikke selvforsvar?

En ung somalier modtog dom fra Retten i Ålborg på fire måneders fængsel for knivstikkeri. Han kunne forlade retten som en fri mand, da han allerede havde siddet fire måneder i varetægt. Der er tale om en helt usædvanlig mild dom for knivstikkeri.

Min klient var blevet uvenner med en tidligere ven. De havde ikke snakket sammen i ca. 2 uger, da de tilf√¶ldigt m√łdes hos f√¶lles bekendte i forbindelse med karnevallet i √Ölborg. De kommer straks op og sk√¶ndes. Sk√¶nderiet fortr√¶kker til gaden, da den f√¶lles bekendte ikke vil have balladen indend√łre. Det er noget uklart, hvad der sker nede p√• gaden. Der er dog enighed om et h√•ndgem√¶ng med gensidig skubben og m√•ske ogs√• slag. Parterne bliver skilt ad og min klient returnerer til lejligheden, g√•r ud i k√łkkenet og tager en stegekniv med sig ind i stuen, hvor han s√¶tter sig p√• en madras p√• gulvet og g√•r p√• nettet.

Den tidligere ven kommer op i lejligheden og farer r√•bende ind i stuen, hvor han overfalder min klient med slag. At d√łmme efter vidneudsagnene fors√łger min klient at komme fra madrassen op i en lille sofa, mens han f√¶gter med kniven foran sig. Ingen husker, hvad der blev sagt eller r√•bt, men der er tale om almindelige forbandelser. Under forl√łbet rammer kniven den tidligere ven mellem de nederste ribben og synker ca. 9 cm ind i den ene nyre. Han falder omkuld og bl√łder voldsomt. L√¶gerne siger, han var i livsfare. Min klient g√•r i chok og overmandes. Politiet kommer.

Min klient påstod selvforsvar eller det, der ligner. Retten gav medhold i det, der ligner og fastsatte straffen til fire måneder, som blev anset for udstået med den tid, klienten havde siddet i varetægtsfængsel.

Afg√łrende for dommen var formentlig, at vidneforklaringerne fra ofret og den f√¶lles bekendte mildest talt var uldne i kanten. Ofret havde i de f√łrste forklaringer til politiet fortalt om et forl√łb, hvor han blev angrebet med det samme i lejligheden – dvs. alts√• udeladt den ellers meget markante episode nede p√• gaden. Under en senere politiafh√łring fortalte ofret, at han ogs√• var blevet jagtet og stukket med kniven nede p√• gaden. Den f√¶lles bekendt havde ikke fortalt om dette forl√łb p√• gaden til politiet, men valgte nu i byretten at fort√¶lle meget detaljeret om en jagt med kniv p√• gaden.

Det m√•tte jeg selvf√łlgelig sp√łrge mere ind til. Vidnet blev noget ilter, da jeg foreholdt ham, at jeg ikke helt forstod, hvorfor han ikke havde omtalt en s√• central episode tidligere. Jeg syntes ogs√•, at den tidsm√¶ssige sammenh√¶ng mellem hans og ofrets forklaringer om knivjagten var noget p√•faldende. Kunne det skyldes, at de to ville s√¶tte min klient i et endnu d√•rligere lys end han allerede var? Hverken jeg eller retten fik noget endegyldigt svar p√• det.

Det var dog helt sikkert med til at bestemme dommens udfald, for n√•r forklaringerne s√• √•benlyst tyder p√•, at nogen s√łger at skjule noget og i √łvrigt male med en bredere pensel end tidligere, s√• er risikoen, at pisken svinger tilbage. Det gjorde den her, idet retten tilsidesatte forklaringerne fra ofret og den f√¶lles bekendt. Tilbage var s√•ledes kun min klients forklaring og en forklaring fra et sidste vidne om forl√łbet i selve lejligheden. Det kunne derfor ikke udelukkes, at min klient rent faktisk befandt sig i en ophidset tilstand af frygt fremkaldt af ofret, og at min klient blev angrebet i lejligheden og derfor naturligt m√•tte have adgang til at forsvare sig.

Ikke selvforsvar?

Selvforsvar blev det dog ikke, da min klient ved at bev√¶bne sig f√łr angrebet efter rettens opfattelse s√•ledes havde accepteret, at kniven kunne bruges. Jeg formoder, at retten hermed opfattede det s√•dan, at anvendelsen af kniven √•benbart gik ud over det forsvarlige angrebets karakter og situationen taget i betragtning. Hvis kniven havde ligget tilf√¶ldigt i stuen, og ikke var medbragt af min klient, ville resultatet muligvis have v√¶ret en frifindelse.

Jeg forst√•r ikke dommens pr√¶misser. Selvforsvar er alene betinget af karakteren af den vold, der anvendes for at afv√¶rge et angreb. Man m√• i den situation benytte de forh√•ndenv√¶rende midler, men ikke anvende magt, som √•benbart g√•r ud over det forsvarlige. Jeg mener ikke, at der er krav om, at man ikke m√• bev√¶bne sig p√• forh√•nd – f.eks. fordi man er bange for at blive angrebet senere – naturligvis forudsat, at frygten er rimeligt begrundet i et forudg√•ende forl√łb. Ellers ville alle jo kunne vade rundt med v√•ben i tide og utide.

Selvforsvar indeholder ogs√• et efterf√łlgende moment – at man i sin ophidselse kan komme til at for√•rsage yderligere skade efter at angrebet er afv√¶rget – f.eks. fordi man har sl√•et angriberen omkuld med termokanden og bagefter giver ham 4-5 slag, som strengt taget ikke var n√łdvendige og som m√•ske forvolder √łjenskade p√• angriberen. Den situation foreligger ikke her. I givet fald skulle den v√¶re begrundet i episoden p√• gaden, som gjorde min klient bange. Men tidsforl√łbet fra gaden til knivstikket i stuen er for langt. Situationen kunne forligge, hvis min klient havde stukket flere gange umiddelbart efter hinanden oppe i stuen, hvor han blev angrebet.

Uagtet disse teoretiske overvejelser valgte min klient at acceptere dommen på stedet. Det forstår jeg godt. Den var ikke en gang betinget.

Frifundet for spark i hovedet

Min klient, hans bror og en ukendt kn√¶gt var p√• vej hjem fra byen. Der havde tidligere p√• aftenen v√¶ret sk√¶rmydsler med en anden gut – den s√•kaldt forurettede. Man m√łdtes nu mere eller mindre tilf√¶ldigt p√• gaden, hvor en videooverv√•gning viste, at den forurettede slog ud efter min klient. Overv√•gningen viste, at min klients bror og den ukendte kn√¶gt kastede sig over forurettede, men grundet kameravinklen kunne man ikke se, hvad der skete.

I umiddelbar forl√¶ngelse heraf l√łb forurettede ned ad gaden t√¶t forfulgt af min klients bror, den ukendte kn√¶gt og et godt stykke bagud – min klient. Det skal siges, at min klient var stinkende stiv og n√¶rmest gik-l√łb-vaklede i forskellige retninger men dog med hovedm√•let mod broderen. Overv√•gning viste, at min klients bror sp√¶ndte ben for forurettede, som faldt til jorden og i den forbindelse formentlig slog hovedet. Umiddelbart efter ankom den ukendte kn√¶gt. S√• gik der et stykke tid og s√• kom min klient.

Kameravinklen gjorde, at man ikke kunne se, hvad der skete. Forurettede sagde, at han ikke registrerede, hvem der sparkede ham flere gange i hovedet. Ingen vidner kunne udpege mere pr√¶cist, hvem der gjorde hvad og hvorn√•r. Et af vidnerne var hudl√łs √¶rlig, da hun sagde, at hun var “megafuld” og at der n√¶rmeste var tale om en “morgenfest”. Hun placerede i √łvrigt begivenheden et sted, hvor den if√łlge videoerne ikke kunne v√¶re passeret. Anklagerens hovedvidne holdt h√•rdnakket p√•, at min klient l√łb forrest og at det var ham, som sparkede. I parentes bem√¶rkes, at min klient var meget i√łjenfaldende kl√¶dt, men det kunne vidnet ikke huske. Forl√łbet stemte ikke med videoen. Vidnet mente i √łvrigt, at det kun var min klient, som havde sparket.

Min klient huskede ikke noget – intet under – han var stiv. Min klients bror fortalte, at han blev lidt chokeret over sig selv efter at han havde sp√¶ndt ben, og at han stod over forurettede uden at foretage sig noget. Forurettede gav udtryk for at have f√•et nok og broren var klar til at g√•, da den ukendte kn√¶gt ankom og begyndte at sparke forurettede i hovedet. Min klients bror pr√łvede at f√• ham til at stoppe. Han s√• ikke, hvad min klient foretog sig, da han ankom. Snart efter blandede flere andre sig i episoden, som blev afsluttet med at politiet kom til stede.

Bortset fra videoovervågningen og de meget usammenhængende vidneforklaringer var der en DNA-analyse af min klients sko, som viste, at der ikke var DNA fra forurettede på skoene.

B√•de jeg og min kollega, som forsvarede min klients bror, gjorde g√¶ldende, at der ikke var bevism√¶ssig d√¶kning for at henf√łre volden til vores klienter. Selve episoden kunne ikke ses p√• overv√•gningen og vidnerne var helt uegnede og i modstrid med hinanden og de faktiske forhold. Dertil kom at der ikke var DNA p√• min klients sko. Endelig at der ikke var rejst tiltale mod broderen for bensp√¶nd.

Retten gav os medhold og frifandt begge med henvisning til, at der ikke var tilstr√¶kkelig sikre holdepunkter for at henf√łre volden til vores klienter.

Så blev den weekend reddet.

To godmodige bonder√łve

Statsadvokaten havde sl√•et det store br√łd op, da man ankede en sag fra byretten med p√•stand om sk√¶rpelse. I byretten havde to gutter fra S√łnderjylland f√•et 2 √•r og 3 m√•neders f√¶ngsel for besiddelse og pr√łveskydning af i alt 9 v√•ben – heriblandt et antal automatv√•ben – alle fra perioden op til 2. Verdenskrig. V√•bene var anskaffet gennem en v√•benhandler, som langede uregistrerede v√•ben over disken til et stort antal k√łbere i det sydjydske.¬†Statsadvokaten ville have landsrettens principielle stillingtagen til, hvor meget momentet med at have skudt med v√•bene i sig selv skulle v√¶gte.

N√•r man l√¶gger op til principielle sager, er det en meget god id√© at sikre sig, at de formelle regler om anke er overholdt – s√•dan bare for princippets skyld. N√•r man anker en straffesag, skal anken v√¶re landsretten i h√¶nde inden 14 dage. Det kan man sikre sig ved enten at faxe eller maile inden for kontortiden p√• ankefristens sidste dag og eftersende en s√•kaldt “original” anke med beh√łrig underskrift. Som dokumentation for, at faxen eller mailen er kommet i rette tid, kvitterer landsretten med et brev.

I denne sag l√• der ingen kvitteringer fra landsretten. Statsadvokaten kunne kun fremvise et notat fra landsrettens interne sagssystem om, at der var modtaget en mail med anken. Det fremgik ikke af notatet, hvorn√•r mailen var modtaget, eller i √łvrigt hvad indholdet var. Landsretten gav mig medhold i, at det ikke var tilstr√¶kkelig dokumentation for, at der var anket rettidigt. N√•r det er tilf√¶ldet, kan man ikke opretholde sin p√•stand – dvs. statsadvokaten kunne ikke f√• straffen sk√¶rpet, men i bedste fald h√•be p√•, at byrettens dom blev fastholdt.

I byretten havde jeg argumenteret for, at en passende straf til de to v√•benglade gutter ikke burde overstige 1 √•r 9 m√•neder. “Passende dom” er s√• meget sagt – jeg mener egentlig, at 6 m√•neder burde v√¶re nok omst√¶ndighederne taget i betragtning, men siden man i panik fastsatte en minimumsstraf p√• 1 √•r er der g√•et hyperinflation i v√•bendommene. Jeg p√•stod samme niveau i landsretten med henvisning til, at der var tale om samlermani og at der ikke var nogen tilknytning til et kriminelt milj√ł – dette moment var helt afg√łrende, da man i sin tid sk√¶rpede strafferammen.

Momentet om at have skudt kunne efter min opfattelse ikke st√• alene, men skulle afvejes i forhold til de √łvrige momenter og naturligvis i forhold til, at der ikke havde v√¶ret nogen konkret fare forbundet med skydningerne. De var foreg√•et p√• Lars Tyndskids marker ind i et dige og uden mennesker i miles omkreds.

Det lader til, at landsretten var helt enig med mig – klienterne fik da barberet 6 m√•neder af byretsdommen, hvilket jo vakte stor gl√¶de, som man kan l√¶se her. Statsadvokaten kan s√• tr√łste sig med, at rettidig anke formentlig ikke ville have √¶ndret noget alligevel.

Landsretten inhabil

Onsdag morgen bad jeg √ėstre Landsret om at tage stilling til, om retten var inhabil. Jeg havde to perspektiver. Det ene var, at retten dagen forinden havde afsagt dom over en person, som indirekte var tilknyttet samme sagskompleks som min klient. I forbindelse med den dom havde man bl.a. vurderet trov√¶rdigheden af anklagerens kronvidne i min klients sag. Det andet var, at √©n af dommerne tidligere havde afsagt domme over to personer med direkte tilknytning til min klients sag, og som jeg √łnskede som vidner. I forbindelse med de to domme havde dommeren ¬†udtrykkeligt vurderet kronvidnet som yderst trov√¶rdigt. Det er naturligvis et problem, at dommerne tidligere har vurderet beviser og vidner, som ogs√• skal vurderes i min klients sag. S√• er der risiko for, at dommerne ikke er upartiske.¬†I onsdags afsagde retten kendelse om, at de ikke var inhabile. Jeg tog forbehold for at k√łre dette sp√łrgsm√•l videre i retssystemet.

I dag – fredag – afsagde retten s√• kendelse om, at de alligevel var inhabile – “som sagen havde udviklet sig” – underforst√•et, at s√•dan som sagen havde udfoldet sig under behandlingen, m√•tte retten konstatere, at den ikke l√¶ngere kunne betragtes som upartisk. Det ligner en feberredning. Det blev da ogs√• tilf√łjet, at det havde v√¶ret √łnskeligt, om forsvareren – alts√• mig – havde orienteret retten om problematikken f√łr. Heri ligger en erkendelse af, at den reelle begrundelse ikke var sagens udvikling, men mine indvendinger fra om onsdagen. For mig havde sagen ikke udviklet sig, og jeg havde gentagne gange op til sagen gjort landsretten opm√¶rksom p√•, hvordan jeg s√• p√• sagen. Men landsretten valgte at l√¶gge alle lodder hos anklageren og f√łlge anklagerens indstillinger. Allerede d√©r kn√¶kkede filmen, vil jeg mene. Men m√•ske er det meget naturligt, n√•r mindst √©n af dommerne er tidligere anklager?

Det er muligt, at sagens forl√łb i √łvrigt fik retten til at besinde sig. Det vil jeg da h√•be, for det var ikke k√łnt. Fra det tidspunkt, hvor jeg fremsatte mine inhabilitetsindsigelser, oplevede jeg og min klient det, som om vi blev fejet henad gulvet. Jeg har ikke tidligere oplevet et s√• voldsomt pres fra rettens side i relation til at f√• mig til at frafalde flere vidner og i relation til indblanding i mine afh√łringer. Retten tilkendegav, at flere af mine vidner og afh√łringer var irrelevante og br√łd ofte ind med spidse kommentarer, herunder deciderede afbrydelser. Jeg fik derfor ikke gennemf√łrt mine afh√łringer som planlagt. Retten var faktisk p√• nippet til at f√• os til at opgive de vidner, som man havde d√łmt i de tidligere sager.

Hertil kommer, at retten tilsyneladende ikke var indstillet p√• at h√łre min klients forklaring. Han var ellers klar til at g√• til biddet, men blev afbrudt af en spids dommer, som skulle videre i vidner√¶kken, og n√¶ste vidne var – rigtigt g√¶ttet – det yderst trov√¶rdige kronvidne.

Jeg havde oplevelsen af at sidde over for en klart forudindtaget domstol, hvis eneste m√•l var at f√• sagen overst√•et hurtigst muligt. Tidligt om onsdagen var min klient fuldst√¶ndig overbevist om, at han ikke kunne f√• en ordentlig rettergang. Torsdag eftermiddag havde jeg samme fornemmelse. ¬†Det er en noget underlig f√łlelse, skal jeg hilse og sige. Jeg er – trods en del √•r p√• bagen – stadig af den grundholdning, at domstolene naturligvis er deres opgave bevidst – at sikre, at alle bliver h√łrt og vurderet fordomsfrit, og at tvivlen kommer tiltalte til gode. Derfor var det rystende at sidde tilbage med fornemmelsen af, at alt var afklaret p√• forh√•nd. S√•dan var det sikkert ikke, og retten har nok haft sine bev√¶ggrunde – MEN – jeg og min klient f√łlte os p√• et tidspunkt som deltagere i en skueproces.

Heldigvis skete retten fyldest. Landsretten besindede sig og omgjorde sin egen kendelse fra om onsdagen. Sagen skal derfor g√• om med helt ny bes√¶tning. Nu er der h√•b for, at nogen endelig gider at h√łre p√• det, vi har at sige.

Læs lidt om sagen her.

Typisk arbejdsflow

Mandag – op kl. 6.30 – retsm√łde i Randers fra 9-14 – sag om bl.a. besiddelse af 9.000 benzo¬īer, andengangsforseelse, samt en h√•ndfuld assorterede sm√•forhold, heriblandt tyveri – frikendt for to af forholdene – slap med 5 m√•neders f√¶ngsel. Retten i Holstebro fra kl. 15-16 i en sag om spiritusk√łrsel. Hjemme ca. kl. 19. Forberede sag til tirsdag.

Tirsdag – op kl. 6.30 – hele dagen i S√łnderborg i en rufferisag – 9 m√•neders f√¶ngsel, heraf 6 m√•neder betinget. Klient lettere nedtrykt, men har i dag (mandagen efter) accepteret dommen i lyset af, at det n√¶ppe ville blive meget bedre i landsretten. Hjemme ca. kl. 18.

Onsdag – pusterum – m√łde klient i T√łnder Arrest kl. 10 – opdager, at der mangler noget i sagen, lover at komme forbi torsdag – dern√¶st to klientm√łder i arresten i √ėstjylland Statsf√¶ngsel – forbi kontoret i Kolding, da jeg skal hente materiale til sagen fra T√łnder – kigger lige p√• ugens post. Hjemme ca. kl 18.30. Forbereder sag til i torsdag.

Torsdag – op kl. 6.30 – sag i Vestre Landsret i Esbjerg fra 9-13 om transport af penge til narko – 2 √•rs f√¶ngsel, som accepteres af klient, da hun snart skal sendes hjem til Belgien alligevel. Klient erkendte, s√• vi slipper kl. 11.30. Herefter forbi T√łnder for at gennemg√• materiale, som manglede i g√•r, med klienten. Retur til kontor i Kolding til m√łde med to klienter og kollega vedr. st√łrre sag om brandstiftelse og forsikringssvindel. N√•r ikke at hente datter fra hundetr√¶ning, da tiden l√łber – kl. er 19, men tror den er 18 – konen i r√łret. Hjemme ca. kl. 20.

Fredag – op kl. 7 – retten i Kolding 9-13 i sag om vold. Sagen forsinket, da der mangler en domsmand. Klient modtager betinget dom p√• 60 dage. Haster til kontoret i Kolding, hvor et m√łde med klient om misbrug af fire b√łrneb√łrn blev udsat til kl. 14.30. Misbrugssagen viser sig at v√¶re mere speget end r√łget, s√• m√łdet tr√¶kker ud. Afslutter ugen med sm√•arbejder p√• kontoret. Hjemme ca. kl. 18.30.

L√łrdag – op kl. 9 – konen og ungerne slapper af, jeg forbereder m√łde med klient i omfattende narkosag til om s√łndagen. Weekend ca. kl 18.

S√łndag – lang morgenmad med familien fra 8.30 – 9.30. Pakker og k√łrer kl. 10 for at v√¶re fremme til m√łde i √Ölborg Arrest kl. 13. M√łde med klient til kl. 16.30. G√•r tur i √Ölborg og spiser. Afslutter forberedelser med yderligere gennemgang af sagen p√• hotelv√¶relset. G√•r i seng ca. kl. 23.

Mandag – op kl. 8. I retten i √Ölborg kl. 9 i sag om rigtig mange forhold om databedrageri, tyveri, bedrageri, k√łrsel uden k√łrekort, hash til eget brug osv. – 3 tiltalte – de to er m√łdt, men ikke min klient. F√•r fat i ham p√• telefonnummer, som en af de andre tiltalte lige har givet mig. Klienten er i K√łbenhavn. Sagen udsat. Hjemme ca. kl. 13. Forts√¶tter forberedelse af narkosag til ca. kl. 18.30, hvor det konstateres, at opvaskemaskinen er g√•et i stykker. K√łrer til Elgiganten og k√łber en ny. Installerer den med hj√¶lp fra s√łnnen og konen. Spiser indk√łbt pizza lidt over kl. 21. G√•r p√• nettet. Skriver dette. I seng ca. kl. 1.15

I morgen op kl. 6.30 til sag om kidnapning og grov vold ved Retten i Esbjerg, kun vidneafh√łringer. Skal med toget fra Nyborg kl. 19 for at n√• flyet til Bornholm, hvor jeg forh√•bentlig vil v√¶re p√• hotellet og under dynerne ved 23.30-tiden.

Onsdag – fredag – narkosag i √ėstre Landsret i R√łnne – retten har forceret sagen, s√• vi k√łrer fra kl. 8-18 onsdag og torsdag og til kl. 12 fredag. Vi har 7 yderligere vidner, s√• jeg tror ikke, vi bliver f√¶rdige i denne omgang. Forh√•bentlig hjemme fredag aften ved 22-tiden.

PS: Transporttid tilbringes bag rattet og i h√•ndfri telefon med klienter, p√•r√łrende, politi og sociale myndigheder samt med diktater til sekret√¶ren.

Kommende weekend ser ud til at være min egen.

Betinget dom for spark i hovedet

Siden den s√•kaldte “nultolerance”-politik over for vold vandt indpas i retssystemet for nogle √•r siden er betingede domme for vold et s√¶rsyn. Udgangspunktet er, at vold straffes med ubetinget f√¶ngsel – ogs√• i f√łrstegangstilf√¶lde. Ogs√• selvom der kun er tale om en knytn√¶ve – det giver typisk 30-40 dage. Spark udl√łser omkring 60 dage. Spark mod liggende person og i hovedet ligger helt klart p√• gr√¶nsen mellem simpel og grov vold og udl√łser stort set aldrig en betinget dom.

Derfor var det en stor sejr, da jeg i g√•r sikrede en yngre mand 60 dages betinget f√¶ngsel for mindst to hovedspark mod liggende person. Klienten var i byen med en kammerat. I l√łbet af aftenen havde der v√¶ret sk√¶rmydsler med to andre personer. Intet alvorligt – i hvert fald ikke nok til at undskylde, at min klient og kammeraten angreb de to, mens de stod og snakkede med nogle andre p√• et gadehj√łrne omkring kl. 03.

Klienten l√łb med sin kammerat over vejen. Kammeraten skubbede det ene offer ud p√• vejen, og fik herefter v√¶ltet det andet offer om p√• fortovet. Kammeraten slog og sparkede det liggende offer i maven. Min klient kom til og sparkede offeret i mave/brystregionen og – da offeret fors√łgte at komme op – afgav mindst et spark og noget, der lignede en stempling mod offerets hoved. Herefter forsvandt min klient, mens offeret blev liggende en rum tid i sk√¶ret fra gadelygten.

Min klient forklarede, at han f√łlte sig provokeret af aftenens tidligere h√¶ndelser, og idet han mente, at personerne var i f√¶rd med at chikanere en af hans venner. Dommerne fandt ikke grundlag for den udl√¶gning. De mente, at der i alt v√¶sentligt var tale om et umotiveret angreb. Til geng√¶ld fandt de ikke grundlag for at d√łmme volden som grov vold. Baggrunden var her, at sparkene ikke var udf√łrt med h√•rde sko, og at skaderne var meget begr√¶nsede. Retten takserede straffen til 60 dages f√¶ngsel i overensstemmelse med min p√•stand.

Meget overraskende gav dommerne mig ogs√• medhold i, at der ikke var grundlag for at g√łre straffen ubetinget. Det spillede her en v√¶sentlig rolle, at min klient var 19 √•r og ustraffet og i √łvrigt var et ordentligt og p√¶nt menneske – boede stadig hjemme, gik i slagterl√¶re og fungerede normalt. En fyr, som formentlig selv var lige s√• chokeret over sin handlem√•de som offeret. Afg√łrende var det formentlig ogs√•, at offeret og hans venner ikke helt kunne redeg√łre sammenh√¶ngende for aftenens forl√łb, herunder for de forudg√•ende sk√¶rmydsler. Deres forklaringer stemte heller ikke overens med overv√•gningsvideoen. Yderligere var der g√•et over tre uger, f√łr forholdet blev anmeldt. Alt sammen momenter, som trods rettens officielle holdning m√•ske alligevel har bev√¶get retten til at lade tvivlen komme min mand til gode.

To år til pengekurér

Landsretten id√łmte i dag en yngre rum√¶nsk kvinde to √•rs ubetinget f√¶ngsel for at have fors√łgt at transportere penge fra Danmark til Belgien. Kvinden blev bustet p√• et k√łbenhavnsk hotel med 17.000 EURO tapet fast til underbenene. Umiddelbart forinden havde politiet overv√•get kvinden, mens hun fik overleveret pengene i en bil uden for det hotel, hun var checket ind p√•. Samtidig havde man gennem telefonaflytninger konstateret, at hun modtog instrukser p√• stedet om, hvordan hun skulle forholde sig. Tilsvarende gjaldt for personerne med pengene.

Aktionen var et resultat af længere tids overvågning af en narkohandler på Esbjerg-egnen. Gennem aflytning af hans telefon havde man konstateret, at han i mindst tre tilfælde havde importeret anselige mængder hård narkotika til Danmark Рman mente det var kokain eller heroin. Manden handlede dog også med hash og skunk.

At d√łmme efter aflytningerne i forbindelse med pengeoverleveringen, var kvinden den laveste brik i spillet. Hun forklarede selv, at hun ikke havde f√•et andet at vide end at hun skulle hente pengene i Danmark og aflevere dem i en postboks i Belgien. Givet er det, at hun ikke har v√¶ret inddraget i planl√¶gningen, idet hun blev dirigeret p√• stedet via telefonbeskeder. Hun kunne ikke antages at have viden eller indsigt i forhandlingerne om arten, m√¶ngden og v√¶rdien af den narkotika, som hun trods alt godt kunne sige selv, at pengene var betaling for. Endvidere blev hun beordret til at ikke at sove og spise, men bare komme videre i teksten. Hun var ankommet med bus tidligt om morgenen og havde hverken sovet eller spist siden hun forlod Belgien.

En s√¶rlig tvist i sagen blev afd√¶kket af en aflytning foretaget efter, at hun var arresteret. Den udspandt sig mellem narkohandleren i Danmark og leverand√łren i Belgien. De undrede sig over, at hun ikke dukkede op. S√¶rligt leverand√łren var forbl√łffet, for han havde jo hendes to mindre√•rige b√łrn hos sig. Som sikkerhed for pengene havde han alts√• taget hendes b√łrn som gidsler. Den bliver n√¶ppe bedre.

Alt dette bet√łd efter min opfattelse, at det ene √•rs f√¶ngsel, kvinden havde f√•et i byretten, m√•tte anses for passende. Der var i hvert fald ikke grundlag for at sk√¶rpe straffen. Anklageren havde anket dommen med henblik p√• at ligestille transport af penge med transport af selve narkoen. I dette tilf√¶lde ville straffen s√• ligge p√• mellem 3-4 √•r.

Landsretten forh√łjede straffen. Hvorfor st√•r mig ikke helt klart, for landsretten lagde samtidig til grund, at hun ikke havde kendskab til arten, m√¶ngden og v√¶rdien af den narko, som pengene skulle financiere – blot at det p√• baggrund af bel√łbets st√łrrelse m√•tte st√• hende klart, at der var tale om et betydeligt kvantum. Det moment kan diskuteres. Med de g√¶ldende priser kan man f√• ca. 600 g kokain. Det er et betydeligt kvantum. Men hvis det handlede om hash, l√• man p√• beskedne 6-7 kg.

Som jeg forstod det, kommenterede landsretten overhovedet ikke den tvangssituation, der l√• i, at kvindens b√łrn var gidsler. Det forst√•r jeg simpelthen ikke.

P√• den anden side m√• dommen nok forst√•s s√•ledes, at transport af penge ikke er det samme som transport af “the real deal”. D√©t er v√¶sentligt, for det var netop dette punkt, som var anklagerens hoved√¶rinde. Hverken jeg eller anklageren kunne finde tidligere domme, som alene vedr√łrte transport af penge. S√• dommen er i og for sig principiel. Som s√•dan kan den formentlig ankes til H√łjesteret mhp. strafudm√•lingen. Kvinden har imidlertid valgt at lade det ligge – m√•ske fordi hun efter en l√¶ngere varet√¶gtsf√¶ngsling st√•r til at blive sendt hjem til november. Anke til H√łjesteret tager v√¶sentlig l√¶ngere tid, og s√• har det ikke hendes interesse.

Hvor naiv må en landsret være?

I forbindelse med en ankesag i en omfattende narkosag bad jeg landsretten om tilladelse til at freml√¶gge straffedomme for et hovedvidne. Efter reglerne m√• man ikke f√łre bevis om et vidnes almindelige trov√¶rdighed. Det betyder bl.a., at straffedomme for vidner som udgangspunkt ikke kan freml√¶gges. Sp√łrg mig ikke hvorfor; underligt er det i hvert fald, at man ikke kan pr√¶sentere retten for problemer omkring vidner, som selv har v√¶ret en aktiv del af det samme kriminelle netv√¶rk som tiltalte. I den aktuelle sag har det p√•g√¶ldende vidne v√¶ret meget centralt placeret. Det kan derfor ikke udelukkes, at vidnet fors√łger at redde sin egen r√łv ved at sv√¶rte min mand til. D√©t m√• man nemlig gerne – alts√• f√łre bevis om tiltaltes almindelige trov√¶rdighed.

Min mand er tiltalt for at v√¶re hovedmand i et narkonetv√¶rk. Min mand oplyser til mig, at hovedvidnet er straffet flere gange for oms√¶tning af narko via andre kanaler end min mand – p√• tidspunkter, hvor hovedvidnet selv oplyser, at han ikke handler med andre end min mand. Man kan jo ogs√• sp√łrge sig selv, hvorfor han dog skulle det, hvis han – som p√•st√•et – er tvunget af min mand. Derfor kan det jo have en vis interesse at f√• klarlagt, om hovedvidnet rent faktisk er d√łmt for at handle “udenom”. Det vil jo un√¶gtelig s√¶tte hans forklaring i et noget andet perspektiv.

Landsretten mener ikke “p√• det foreliggende grundlag” at man kan tillade at freml√¶gge hovedvidnets straffedomme. Landsretten henviser til, at vidnet jo afgiver forklaring under strafansvar – underforst√•et, at vidnet kan straffes, hvis han lyver. Udsagnet fra landsretten vidner om afgrundsdyb naivitet. Mon en h√¶rdet kriminel, der har udsigt til en p√¶n h√•ndfuld √•r bag tremmer, er bekymret over at lyve i retten? Falsk forklaring giver typisk 60 dage – maksimalt 6 m√•neder.

Jeg har et andet vidne i bagh√•nden, som har handlet udenom med hovedvidnet. Men det er usikkert, om jeg m√• f√łre dette vidne. Jeg har positiv viden om, at hovedvidnet er straffet og har handlet “udenom” p√• centrale tidspunkter i sagsforl√łbet. Min eneste mulighed er at sp√łrge hovedvidnet og – s√•fremt han lyver – at beg√¶re straffedommene fremlagt. S√• er der en konkret anledning – dommene anvendes s√•ldes ikke til at bringe vidnets almindelige¬†trov√¶rdighed i tvivl, men rettes direkte mod en konkret l√łgn.

Danmarks eneste lovlige bordel

Det er forbudt at “holde bordel” – ja, ikke mine, men straffelovens ord.¬†Min klient erkendte at have “holdt bordel” igennem 3 √•r. Hun havde udlejet et hus til en r√¶kke kvinder til brug for “intimmassage”. Kvinderne var s√•dan set glade for det. Der var tale om 12-15 modne kvinder i alderen midttyverne til midtfyrrene. Der var tale om danske kvinder. Der var nogle advokatsekret√¶rer og oversygeplejersker imellem. De havde hver deres forretning.

Min klients ydelse bestod i at stille husrum til r√•dighed mod betaling af 900 kr. pr. dag. Der var kun en pige p√• arbejde ad gangen. Min klient s√łrgede endvidere for regnskaberne, k√łbte remedier, m√łbler, betalte huslejen og forbrugsafgifterne m.v., reklame – stod for alt det praktiske, herunder ans√¶ttelse af telefondamer. En telefondame fik 900 kroner for ulejligheden. Min klient var ogs√• telefondame ca. en gang om ugen. Der var ordnede forhold. Ingen tvang og styr p√• papirerne. Min klient opgav driften til SKAT og var momsregistreret. Igennem flere √•r havde b√•de SKAT og politiet v√¶ret p√• bes√łg for at kontrollere forholdene – stort set uden bem√¶rkninger. En avisartikel havde tidligere p√• √•ret omtalt bordellet som formentlig “Danmarks eneste lovlige bordel.”

En emsig gr√¶nsebetjent s√• sig sur p√• stedet. Til trods for, at der i samme omr√•de blev drevet – og fortsat drives – flere underl√łdige bordeller baseret p√• importerede og muligvis handlede piger – valgte man alts√• at sl√• til mod min klient. Det er jo ogs√• nemt at sl√• til mod dem, man kan tryne. De underl√łdige bordeller drives jo p√• en m√•de, som g√łr det vanskeligt – for ikke at sige umuligt – at optrevle. Ingen siger noget af frygt for repressalier. S√• uanset, at min klients bordel gennem flere √•r var kendt af myndighederne, og blev drevet forsvarligt, s√• var det alts√• hende, man kunne stoppe. S√• det gjorde man.

Det voldte anklageren stort besv√¶r at redeg√łre for den fortjeneste, som min klient skulle have opn√•et. Egentlig underligt at g√• op i det, for det er ikke en betingelse for straf, at man har tjent p√• det. Men anklageren ville jo gerne have mulighed for at konfiskere et eller andet. F√łrst p√•stod man ca. 340.000 kr. Da man i f√łrste retsm√łde i maj m√•tte erkende, at det tal nok var noget flagrende, blev det i august barberet ned til 220.000 kr. I retten endte tallet p√• 180.000 kr. Det er selvf√łlgelig en slat. Men dog intet i forhold til nogle af de sager, som blev refereret i retten. Her havde meget grov bordelvirksomhed med b√•de vold og trusler og fortjenester p√• flere millioner resulteret i maksimalt 1¬Ĺ √•rs f√¶ngsel – heraf store dele betinget.

Min klient havde godt nok over en kortere periode i 2003 lejet v√¶relser ud til bordelvirksomhed. Det er en sk√¶rpende omst√¶ndighed. Anklageren ville have 1 √•rs ubetinget f√¶ngsel. Retten mente, at 9 m√•neder – heraf 6 betinget – m√•tte v√¶re tilstr√¶kkeligt. Det var en rigtig √łv-dom. Vi gik efter fuldt betinget – gerne omkring 6 m√•neder. Dommen landede et sted, hvor den ikke er helt tilfredsstillende, men hvor det er tvivlsomt, om man f√•r noget ud af at anke. Ogs√• set i forhold til omkostningerne og i forhold til det pres, der ligger, indtil anken afg√łres – m√•ske f√łrst om 6 m√•neder. Vi har taget bet√¶nkningstid.

Kan man overhovedet drive bordel p√• lovlig vis? Anklageren og jeg var enige om, at hvis kvinderne selv lejer lokalerne og hyrer folk til at st√• for det praktiske, er der tale om lovlig virksomhed. I s√• fald er der jo ikke ikke tale om nogen udenforst√•ende, som stiller noget til r√•dighed for kvinderne. Ingen af kvindernes indt√¶gt m√• v√¶re afh√¶ngig af andre kvinders arbejdsindsats. Hver kvinde for sig, men gerne i samme hus og f√¶llesskab om faciliteterne. Er det p√• plads, kan kvinderne for s√• vidt godt hyre en direkt√łr og grundl√¶gge en bordelk√¶de. Der kan formentlig ikke dannes aktieselskaber eller andre kapitalselskaber – for i s√• fald er indtjeningen pr. aktie jo afh√¶ngig af andre kvinders arbejde og s√• “holder” man bordel.